Clip-Lok SimPak på DALO Industry Days 2025

DALO 2025

Clip-Lok SimPak på DALO Industry Days 2025

Clip-Lok SimPak deltog på DALO Industry Days 2025 – Nordens største forsvarsmesse, arrangeret af Det Danske Forsvarsministeries Materiel- og Indkøbsstyrelse (DALO). Messen samlede over 600 udstillere og 12.000 deltagere fra både Danmark og udlandet, herunder forsvarsleverandører, indkøbsorganisationer og militære beslutningstagere.

For Clip-Lok SimPak var DALO Industry Days en oplagt mulighed for at præsentere de nyeste emballageløsninger for den globale forsvarsindustri og samtidig dele ud af årtiers erfaring og ekspertise på tværs af brancher som bilindustrien, robotteknologi, sundhedsvæsen, energisektoren og litium-batterier.

Clip-Lok SimPaks erfaring inden for forsvar

Med mere end 35 års erfaring inden for specialfremstillede emballageløsninger er Clip-Lok SimPak en anerkendt og betroet samarbejdspartner blandt væbnede styrker og forsvarsleverandører verden over. Clip-Lok SimPak er kendt for sine skræddersyede, genanvendelige og holdbare emballageløsninger, der er udviklet til at kunne efterleve selv de mest krævende militære krav og standarder.

Clip-Loks emballageløsninger til forsvar er udviklet til både at kunne beskytte følsomt udstyr, og samtidig reducere logistikomkostninger og mindske miljøpåvirkningen.

I dag anvendes Clip-Lok emballage globalt i NATO-operationer og er betroet af førende forsvarsleverandører.

Dokumenterede militære anvendelser

  • Specialemballage: Anvendt i NATO-operationer, designet til ekstreme klimaforhold fra-46°C til +63°C.
  • Certificerede transportløsninger: Genanvendelige transportkasser udviklet til at understøtte både CONREP- og VERTREP-forsyninger ved transport af oppustelige telte. UN-certificeret emballage til transport af komponenter så som Drop Tanks til jagerfly. Løsningen sikrer både compliance og omkostningsbesparelser for nationale luftvåben, herunder det Svenska Flygvapnet.
  • TTroværdige partnerskaber: Specialfremstillede emballageløsninger udviklet i samarbejde med førende forsvarsleverandører, herunder Kongsberg, til brug for deres ”Remote Weapon Systems” (RWS). Løsninger som muliggør hurtig, værktøjsfri pakning samt sikker transport.
  • Bæredygtighed i forsvaret Genanvendelige løsninger med over 100 håndteringscyklusser, som væsentligt reducerer både returvolumen og miljøaftryk.
Ved at løse disse operationelle udfordringer understøtter Clip-Lok SimPak de væbnede styrker med effektive, tidsbesparende og missionsklare emballagesystemer, der både reducerer risici og sikrer optimering på tværs af hele forsyningskæden.

Omkostningseffektiv emballage med hurtig tilbagebetaling

En af de største fordele ved Clip-Lok SimPaks løsninger er deres omkostningseffektivitet. Takket være kassernes holdbarhed og genanvendelighed tjener mange løsninger sig hjem allerede efter blot én enkelt anvendelse.

I praksis betyder dette, at brugere af Clip-Loks emballageløsninger kan forvente at opnå øjeblikkelige økonomiske fordele og samtidig reducere de langsigtede omkostninger. For brancher med global logistik – fra forsvar til bilindustri– kan denne effektivisering føre til årlige besparelser i millionklassen.

Ved at kombinere genanvendelighed, robusthed og reduceret transportvolumen giver Clip-Lok emballage ikke kun langsigtede besparelser, men understøtter også internationale bestræbelser på at reducere miljøpåvirkningen og styrke forsyningskædernes modstandsdygtighed.

Ekspertise på tværs af brancher

Forsvar er et centralt fokusområde – men Clip-Lok SimPak udvikler også specialtilpassede emballageløsninger til mange andre sektorer, bl.a.:
  • Bilindustri: Emballage til både følsomme komponenter og tunge dele, der sikrer sikker levering på tværs af globale forsyningskæder.
  • Robotteknologi: Skræddersyet emballage, der beskytter præcisionsudstyr og robotsystemer mod stød og vibrationer under transport.
  • Litium-batterier: Certificerede løsninger i overensstemmelse med internationale sikkerhedsstandarder for transport af farlige batterier.
  • Sundhedsvæsen: Sikker og hygiejnisk transport af medicinsk udstyr og apparater.
  • Energisektoren: Robuste emballageløsninger til komponenter i både vedvarende og konventionel energi – udviklet til at beskytte under langdistanceforsendelse.
  • Militær & forsvar: NATO-kompatible og UN-certificerede emballageløsninger, gennemtestet i selv de mest krævende miljøer.
Fordele på tværs af alle brancher:
  • Omkostningseffektivt design: Perfekt tilpassede løsninger, der eliminerer spildrum og reducerer transportomkostninger.
  • Bæredygtighed: Ansvarsbevidsthed i alt fra sourcing af materialer til valg af leverandører. Clip-Lok SimPak arbejder i overensstemmelse med internationale standarder og principper for miljøledelse og social ansvarlighed.

Innovation: Clip-Lok QIK Clip® System

Med ”QIK Clip® Systemet” adskiller Clip-Lok SimPak sig fra alle andre. Disse patenterede clipsløsninger gør det muligt at samle og adskille kasserne uden behov for

  • ­Værktøj
  • ­Søm
  • Særlige færdigheder og kompetencer

Clip-Lok SimPaks QIK Clip® System er en både effektiv og sikker løsning i situationer hvor tid udgør en kritisk ressource. Systemet gør det muligt for soldater og andet frontpersonale hurtigt at pakke eller udpakke udstyr uden risiko for unødige forsinkelser – en afgørende fordel i missionskritiske situationer.

Således er QIK Clip® Systemet blevet en målestok for effektivitet og brugervenlighed på tværs af industrier og viser, at intelligent emballageteknologi kan levere både besparelser og operationelle fordele.

Body armor box

Bæredygtighed i centrum

Bæredygtighed er en central del af Clip-Lok SimPaks designfilosofi. Med genanvendelige emballageløsninger, der kan overleve mere end 100 håndteringscyklusser, bidrager virksomheden til at reducere CO₂-aftrykket fra globale logistikoperationer.

Derudover reducerer flat-pack-designet i mange af vores løsninger, returvolumen med op til 80 %, og bidrager således til yderligere reduktion i både transportomkostninger og afledte emissioner. Kombineret med et nøje udvalg af genanvendelige materialer som stål, træ, tekstil og bølgeplast viser Clip-Lok, at bæredygtig emballage både kan være omkostningseffektiv og operationelt overlegen.

På DALO Industry Days 2025 fremhævede Clip-Lok SimPak sine nyeste innovationer inden for militær emballage, herunder løsninger til fjernstyrede våbensystemer, oppustelige shelters og flykomponenter.

Om Clip-Lok SimPak

Clip-Lok SimPak er en global leverandør af genanvendelige og bæredygtige emballageløsninger til industrielle og militære formål. Med kunder inden for forsvar, bilindustri, robotteknologi, litium-batterier, energisektoren og sundhedsvæsnet leverer Clip-Lok skræddersyede emballagesystemer, der opfylder de højeste krav til effektivitet, sikkerhed og organisatorisk ansvarlighed.

Med sin patenterede clip-baserede emballageteknologi tilbyder Clip-Lok SimPak en løsning med enestående holdbarhed og brugervenlighed. En løsning der gør det muligt for kunderne at spare tid, reducere deres omkostninger og samtidig minimere deres CO₂-aftryk.

Vores mission er enkel: At levere intelligente emballageløsninger, der lever op til de højeste krav – fra fabriksgulvet til frontlinjen.

Har du brug for en BRUGERDEFINERET Løsning? Lad os hjælpe dig